onsdag den 22. august 2018

6 HVER DAG


Med masser af frugt i haven, så er det ikke svært at leve op til: 6 hver dag. Her er der hindbær, brombær, vindruer, ferskenabrikos, ananasæble, discoveryæble og filipaæble + det løse, der kan købes i morgenmaden.

Smoothien består af jordbær (plukket på Annexgården i Svostrup), hindbær og saft fra havens nedfaldne æbler.

tirsdag den 21. august 2018

ROSE

Vores fantastiske rose: Summer Song blomstrer stadig - fotos yder den ikke retfærdighed - og slet ikke dens vidunderlige duft.
Købt hos Knud Pedersen, Rosenposten


 #rose #summersong

LILLE ILDFUGL

Fik besøg af Lille ildfugl (Lycaena phlaeas), der besøgte yaconblomsterne. (20.08.2018)



søndag den 19. august 2018

ANKERS GULE DAHLIA

Ankers gule dahlia er et par knolde, som jeg har fået af min gode ven Vibeke, der er lidt af en dahlia-nørd. Hun har fortalt, at knoldene stammer fra en plante, der er er mindst 80 år gammel (for et par år siden). Som det kan ses, får dahliaen meget store blomster og kan blive meget høj. Hanne på sidste billede er ca. 174 cm høj.



BØNNER

Så blev første portion stangbønner af sorten Blauhilde høstet, og mange flere venter på planterne.





Tomaterne i skålen ved siden af er cherrytomater - røde Gardeners Delight og gule Sun Baby.

YACON

Jeg læste ved en tilfældighed - sådan husker jeg det - om Yacon på nettet på Havenyt.dk

Planten giver rodknolde som Dahlier, som skulle være det rene slik, hvilket denne amerikaner giver udtryk for: How to Harvest & Propagate Yacon from a 5 Gallon Nursery Pot.

Jeg skaffede mig nogle planter fra Tyskland, idet jeg helst ville have sorten "Morado". Det viste sig osse at være billigere end at købe dem i Danmark. Jeg købte dem her: Rühlemann's Kräuter & Duftpflanzen

 Jeg delte 4 planter med Ditte - og ved deling af mine to planter gav det i alt 5 planter, der er pottet i 20 liters plastikpotter.





Haveselskabet skriver i augustnummeret (2018), at man i septembernummeret vil fortælle om Yacon.

Jeg venter, vander og gøder.

Forsøg med opbevaring af yacon - Karnas Køkkenhave

#yacon

lørdag den 18. august 2018

HAVERIER

Jeg har i nogle år brugt tumblr til at fortælle lidt om have, planter mm., men da flere er begyndt at skrive, at de ikke kan finde ud af at komme ind på min side http://psyxdk.tumblr.com/ , så vil jeg prøve med en ny blog her på blogspot.com - HAVERIER er et passende navn - ikke alt lykkes i en have - og rundt om i det ganske land.